Vores tilgang til bæredygtighed

Better by Pana er mere end et navn – det er et statement. I 2024 tog vi et af vores vigtigste skridt som virksomhed, da vi videreudviklede vores brand fra Pana ApS til Better by Pana. Et navn, der forpligter.

Det markerer en tydelig retning: Vi vil gøre det bedre. For kunderne, for tekstilbranchen og for den verden, vi er en del af. Vi tror på bæredygtighed i praksis – med konkrete løsninger, transparente valg og produkter, der både er smukke og ansvarsfulde.

Du kan læse vores ESG-rapport for 2024 herunder.

ESG-rapporten 2024: Fra ambition til handling 

Vores ESG-rapport dokumenterer, hvordan vi har omsat ambitioner til handling – og hvorfor Better by Pana er den naturlige næste fase i vores bæredygtige udvikling

Rapporten giver et overblik over vores resultater og mål inden for miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse. Den viser også, hvordan vores arbejde med mennesker, materialer og metoder hænger sammen med vores nye identitet.

(E)nvironment

Miljø og materialer

Vi arbejder ud fra et cirkulært mindset, hvor mindst mulig går til spilde – og mest muligt får nyt liv. Det indebærer:

  • I forbindelse med etableringen af Better by Pana udvalgte vi en række leverandører, der kan levere bæredygtige løsninger og materialer
  • Leverandørerne arbejder med bæredygtige certificeringer og mærkninger
  • Samarbejde med THE UPCYCL og PS Perspektiv om at give stofrester nyt liv
  • Udskiftning af en række leverandører med større fokus på bæredygtighed f.eks. Andel Energi som strømleverandør og City Container til afhentning af affald
  • Øget brug af genbrugsposer til levering og minimering af plast
  • Fokus på holdbare løsninger med minimale miljøaftryk

(S)ocial

Mennesker og arbejdsplads

Vi tror på, at ansvarlighed også handler om mennesker – både dem vi arbejder med og dem, vi arbejder for. Derfor:

  • Er social ansvarlighed en del af vores DNA og vi måler vores sociale indsats med We Grow People  
  • Skaber vi arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed og fleksibilitet 
  • Har vi fokus på, hvordan vi kan sikre dygtig arbejdskraft gennem samarbejde med jobcenter, uddannelsesinstitutioner og uddannelse af elever 
  • Har arbejdsglæde, tryghed og tillid vores opmærksomhed i hele værdikæden 

(G)overnance

Forretningsetik og styring

Vi arbejder aktivt med at sikre ansvarlig og gennemsigtig forretningspraksis. Det gør vi blandt andet ved:

  • Etablering af advisery board 
  • Samarbejde med Milestone Pro om bæredygtighedsstrategi, dokumentation og governance 
  • At sætte struktur og system på vores bæredygtighedsarbejde gennem vores første bæredygtighedsrapport 
  • At tage ejerskab for vores leverandørkæde og værdier 

Vores ambitioner frem mod 2026 

Vi hviler ikke på laurbærrene – vi har sat nye mål:

  • Styrke arbejdsmiljøet indenfor sikkerhed, sundhed og trivsel 
  • Styrke og kvalificerer datagrundlaget på alle områder 
  • Udvide samarbejder med flere cirkulære partnere 
  • Arbejde hen imod nul spild af tekstiler og emballage 
  • Styrke leverandørsamarbejdet med henblik på at blive klar til nye EU-forordninger 
Let's do better together
Better By Pana og THE UPCYCL

Vi samarbejder med THE UPCYCL

Better By Pana er en del af det cirkulære fællesskab

THE UPCYCL er en B2B-platform, der gør affald fra en virksomhed tilgængeligt som en værdifuld ressource for en anden.

Den fremmer et tæt fællesskab, hvor kontinuerlige affaldsstrømme deles og cirkuleres mellem produktions- og udviklingsleddet, hvilket maksimerer værdien af eksisterende ressourcer. På denne måde reducerer THE UPCYCL-fællesskabet affaldsmængden og CO2-udledningen.

Alle THE UPCYCL's materialer, kaldet New Waste, er ensartede og flyder kontinuerligt, hvilket sikrer en jævn strøm af materialer. Dette gør, at virksomheder kan regne med en cirkulær forsyningskæde eller omdanne industrielt affald til en kilde til cirkulær indtjening.

Se mere om THE UPCYCL her