Produkter og bestilling
Hvilket stof skal jeg vælge til mit syprojekt?
Materialevalget afhænger af forskellige faktorer såsom rummets funktion, stil og farveskema, samt dine personlige præferencer. Hos Better By Pana kan vi hjælpe dig med at finde det rette gardinstof, der passer til dine behov og ønsker.
Når du vælger mellem vores metervarer har vi delt dem op, så du nemmere kan søge på om du ønsker en metervare til gardiner, badeforhæng eller polstring. Du kan også søge mellem mørklægning, transperent stof eller tekstiler med mønster.
Hvordan finder jeg ud af, hvor meget stof jeg skal bruge til gardinsyning?
Vores moderselskab Pana har udviklet en metervareberegner, hvor du kan hente hjælp til at udregne hvor meget stof, du skal bruge til dine gardiner. Du kan finde denne beregner her
Hvordan finder jeg ud af, hvordan jeg tager de korrekte mål til min bestilling?
Når du skal tage mål til din bestilling, kan du finde hjælp og vejledning inde under den enkelte produktside. Her har vi udviklet guides, du kan bruge til denne vejledning. De findes under fanebladet "Find din guide herunder"
Jeg har brug for en anden størrelse på produktet - hvad gør jeg?
På vores webshop findes en række skræddersyede varer indenfor nogle givne rammer for højde/bredde/dybde. I langt de fleste tilfælde, kan vi producerer varen i en anden, og måske større størrelse end den, du kan bestille på shoppen.
Ønsker du andre mål end muligt i beregneren eller en speciel løsning, så er du velkommen til at ringe eller skrive til os på:
Tlf: +45 86 89 26 55
Mail: kontakt@betterbypana.dk
Så undersøger vi om det er muligt og udregner en pris til dig på dette produkt.
Hvorfor er disse produkter et bedre materialevalg?
Hvad betyder det egentligt, at vi hos Better By Pana har samlet produkter, vi anser for at være bedre materialevalg? Det betyder, at de produkter du finder på vores webshop er nøje udvalgte varer, som enten har en miljøcertificering eller en anden - for os - ansvarsfuld mærkning.
Disse mærkninger og certificeringer er et udtryk for, at der ved produktion af produktet eller produktet i sig selv er skabt med det for øje at mindske produktets aftryk på miljøet.
Alternativt finder du også produkter af genbrug eller restvarer på webshoppen - det er for os en anden måde at anskue ordet "bæredygtighed" på. Vi mener, at det er vigtigt at udnytte de ressourcer, der allerede findes frem for at producere nye og derfor vil vi hos Better By Pana gerne slå et slag for genbrugsmaterialer og udnyttelse af rester.
Hvor finder jeg information om "ansvarsfulde mærkninger"
Hvis du gerne vil vide mere om, hvilke ansvarsfulde mærkninger, det enkelte produkt har, så kan du altid finde information om dette på den enkelte produktside. Du finder disse informationer under fanen "Ansvarsfulde mærkninger".
Du kan også læse mere om de forskellige typer af mærkninger og certifceringer her
Hvordan får jeg svar på sytekniske spørgsmål?
På den enkelte produktside kan du under fanen "syspecifikationer" finde mere information om det enkelte produkt.
For udvalgte produkter gælder det desuden, at vi har lavet en beskrivelse af den sytekniske løsning, produktet produceres ud fra. Disse beskrivelser finder du som pdf-filer under fanen "Find din guide herunder".
Hvor får jeg mere at vide om selve produktet?
For størstedelen af vores produkter gælder det, at du kan hente yderligere information på produkternes datablade - disse finder du på den enkelte produktside under fanen "Stof- og produktspecifikationer".
Hvad betyder det at billederne på shoppen kun er illustrationer?
De billeder vi viser af vores produkter på betterbypana.dk i overvejende grad er skabt enten via brug af AI teknologi eller lavet som mockups (en mockup er en statisk repræsentation af et produkt, der viser brugere og interessenter, hvordan det endelige design kan se ud) – det er altså ikke ”ægte” billeder.
Billederne er retningsgivende for dig som kunde, i forhold til hvordan det endelige resultat ser ud - altså en illustration af det færdige produkt.
Vi gør opmærksom på, at reklamationer i forhold til om det købte produkt fraviger billedillustrationen ikke godtages.
Altså: alle billeder og stof illustrationer på hjemmesiden skal KUN ses som retningsgivende for det endelige produkt
Hos Better By Pana har vi valgt denne form for billedvisning frem for at sy alle produkter, for at kunne vise JER ”ægte” billeder – da alle vores produkter laves på specialmål, ville et sådan foto-setup betyde, at vi skulle producere en lang række produkter, kun til det formål at lave billeder til betterbypana.dk – og det mener vi ikke er forsvarligt, set med bæredygtige øjne.
Vi har fokus på at udbrede kendskabet til tekstiler og tilhørende varer, der er produceret med mere respekt for miljøet. Vi vil gerne vise, at du som kunde, ikke behøver at på på kompromis med hverken stofvalg, farver eller design, bare fordi du ønsker at fokusere på grønnere løsninger til dit rum. Derfor har vi prioriteret visningen af den mangfoldighed, der findes omkring - for os - ansvarsfuldt mærkede tekstiler og andre produkter indenfor boligindretning frem for at fokusere på det enkelte billede.
Levering
Hvor lang er leveringstiden?
OBS: Leveringstiden er normalt op til 30 hverdage på alle skræddersyede produkter og bestillingsvarer.
Better By Pana holder lukket dagen efter Kr. Himmelfarts dag, uge 29, 30 og 52, hvorfor der over denne periode må forventes længere ordrebehandlings- og leveringstider.
På ordrer der kun indeholder standardvarer, kan du forvente en leveringstid på ca. 3-7 hverdage.
Bemærk at vi som udgangspunkt bestræber os på at sende din ordre samlet.
Delleveringer og levering direkte fra vores leverandører og samarbejdspartnere kan forekomme.
Kan jeg fortryde mit køb?
Bemærk at varer købt på betterbypana.dk er bestillingsvarer/skaffevarer, dvs. varer der ikke er lagervarer og som hjemtages eller produceres specifikt til en ordre. Dette gælder ALLE former for produkter/varer på webshoppen, hvor du angiver mål i form af højde, bredde, dybe, længde eller størrelse. Derfor er købet af disse varer ikke omfattet af fortrydelsesretten og du kan derfor IKKE efterfølgende annullere dit køb.
Enkelte varer er standardvarer og for disse gælder, at du som privatforbruger har 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor du modtager varen. Det vil fremgå på den enkelte vare, at du har returret på denne (se feltet syspecifikationer).
Ønske om fortrydelse skal meddeles os på mail kontakt@betterbypana.dk senest 14 efter leveringen og være os i hænde seneste 14 dage efter vi er informeret om dit brug af fortrydelsesretten. Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv.
Se vores handelsbetingelser her
Hvordan reklamerer jeg over en vare?
Har du en reklamation over fejl eller mangler på en leveret vare, bedes du tage fat i vores kundeservice på kontakt@betterbypana.dk.
Du kan se mere om vores reklamationspolitik her
Pris på levering
I vores handelsbetingelser, kan du altid finde opdaterede priser på levering af dine varer og hvor meget du skal købe for, for at opnå fragtfri levering (se afsnittet "Levering").
Find informationen her
Projektsalg
Har du brug for sparring til et tekstil projekt?
Er du erhvervskunde, og har du brug for en sparrings- eller samarbejdspartner til et mindre eller større tekstilprojekt?
Better By Pana er en del af Pana – en af Danmarks største systuer, der med 40 års erfaring i branchen har erfaringen, kompetencerne og kapaciteten til at træde til ved både større og costummade tekstilopgaver. Som samarbejdspartner på dit tekstilprojekt kan vi hjælpe med alt fra rådgivning, materialevalg, produktion og kvalifciering.
Kan vi få en samlet pakke fra materialevalg til montering?
Ja, hos Better By Pana kan vi tilbyde dig en samlet pakkeløsning med alt fra rådgivning om materialevalg, til opmåling, leverancer af materialer, syning af varer til montering og kvalificering af det færdige projekt ude hos dig.
Hvordan får jeg mere at vide om Better By Pana?
Du kan altid kontakte vores erhvervsrådgiver på kontakt@betterbypana.dk hvis du ønsker at booke et uforpligtende møde og høre mere om, hvad vi kan gøre for dig.
Om Better By Pana
Hvem står bag Better By Pana
Better By Pana er en del af Pana – en af Danmarks største systuer, der med 40 års erfaring i branchen har erfaringen, kompetencerne og kapaciteten til at træde til ved både større og costummade tekstilopgaver. Som samarbejdspartner på dit tekstilprojekt kan vi hjælpe med alt fra rådgivning, materialevalg, produktion og kvalifciering.
Hvor hører Better By Pana til?
Better By Pana har til huse i Ry, som er beliggende i det midtjyske mellem Silkeborg og Skanderborg.
Har Better By Pana dansk produktion?
Ja, Better By Pana - eller Pana, har en fabrik i Ry. Her syr vi de gardiner og boligtekstiler, som sælges på webshoppen.
Hvorfor Better By Pana?
Hos Pana arbejder vi for en grønnere tekstilindustri, og vi har skabt Better By Pana for at understøtte dette.
Hos Better By Pana handler ansvarlighed også om ressourcer og forbrug. Tekstilindustrien er ikke den grønneste industri, og vi tror på, at et større fokus på salg og køb af kvalitetsvarer, der holder, er den bedre vej at gå.
Derfor er kvalitet og holdbarhed i højsædet hos Better By Pana. Vores produkter tager afsæt i kvalitetsmaterialer, og du får desuden nem og overskuelig viden om de enkelte produkter og information om den enkelte vares bidrag til at være "ansvarlig".
Bag os har vi en moderne systue med erfarne og passionerede syersker, der kan løfte alle typer opgaver. Vores store produktionshal er i stand til at håndtere selv de største metervarer, og vi går ikke på kompromis med kvaliteten, uanset størrelsen af opgaven.
Better By Pana og bæredygtighed - hænger det sammen?
Bæredygtighed er et ord, der fylder rigtigt meget i dag. For den almindelige forbruger kan ordet virke overvældende og uhåndgribeligt, og hos Better By Pana ønsker vi at gøre det mere konkret og forståeligt, så det bliver nemmere at tage det bedre valg. For os handler det om, at selv de mindste forbedringer er med til at skabe en bedre og mere bæredygtig verden.
Vi har hver dag fokus på alle de områder, hvor vi – og du som kunde – kan gøre en forskel. Det gælder både de punkter, hvor vi som virksomhed kan bidrage til den grønne omstilling, men også der, hvor vi kan skabe bedre sociale forhold for vores medarbejdere og lokalsamfundet.
Hvordan inspirerer Better By Pana andre?
Som en naturlig del af vores arbejde, har vi særligt fokus på FN's Verdensmål 8 og 12. Vi gør allerede rigtig meget i dag, men ambitionen er naturligvis, at vi – og vores kunder – fremover får endnu mere fokus på de mere bæredygtige løsninger, der findes inden for tekstilbranchen.
Vi har samlet en liste over de tiltag, vi gør idag - og som forhåbentligt kan inspirere dig til, også at se på hvilke små som store ting, I kan arbejde på at forbedre.
Vi tror på, at selv små forbedringer, har stor virkning i det lange løb - hvis vi alle gør lidt mere, bliver det til meget.
Du kan finde et link til vores liste her
Mangler du fortsat svar?
Har du ikke fundet svar på dit spørgsmål, så kan du altid kontakte os. Vores kundeservice, som står klar til at hjælpe dig.
Kontakt os